I
vores moderne samfund udsættes du for en mængde oplevelser du skal
håndtere rigtigt, og hvis du ikke er i stand til at håndtere disse på en
hensigtsmæssig måde, kan du komme i ubalance. Stress kan man få af mange ting,
for eksempel præstationskrav, mangel på tid, høje lyde, ubehagelige oplevelser,
skilsmisse og sygdom i den nære familie.
Kort
sagt handler stressforebyggelse allermest om hvordan du håndterer de daglige
begivenheder som fx deadline, dårlige relationer, omstruktureringer,
forsinkelser og omgivelsernes forventninger.
Hvordan
lever du dit liv? Er mønsteret svært at bryde? Er der ubalance og er kroppens
konto gået i minus?
Hvad
kan hjælpe kroppen tilbage? Det er helt afgørende med tilstrækkelig hvile,
motion og positivt samvær med familie og gode venner.
Ønsker
du hjælp til at genetablere balancen?
Kontakt
Allan på telefon 24 60 67 33
Kontakt
Dorthe på telefon 26 50 75 50
Stress
er kroppens reaktion på længerevarende
psykisk eller fysisk belastning.
Stress viser sig fx ved
- rastløshed,
- irritabilitet,
- søvnforstyrrelser,
- indre uro,
- appetitløshed,
- maveproblemer,
- svedeture,
- brystsmerter,
- glemsomhed,
- ubeslutsomhed,
- menstruationsproblemer
- hjertebanken.
Det der påvirker vores livskvalitet mest, er ikke det vi bliver
udsat for, men hvordan vi reagerer og forholder os til det der sker.
Positive
forventninger til dagens begivenheder har stor betydning for oplevelsen af
stress.
Du
ved det godt. Mennesker reagerer forskelligt i den samme situation. En føler
sig stresset mens en anden fortsætter uanfægtet og en tredje får mere energi.
Det
handler ifølge eksperter blandt andet om hvilke forventninger den enkelte har
til situationen.
En
klar og alvorlig stemme meddeler gennem indkøbscenterets højtalere, at der er
lommetyve i centeret. Nogle ser sig uroligt omkring, andre tager sig til
lommen, holder hårdt fast i tasken, mens andre uberørt går videre.
Den
lille beretning viser forskellige måder at håndtere den samme situation på.
Situationen viser, at det er meget individuelt hvad det er, der får os til at
føle os stresset. Forskere har fundet ud af at dine forventninger afgør
din reaktion. Forventer du at blive røvet, reagerer du med stress.
Hvad kan du gøre
Erkend at der er noget du ønsker ændret.
Måden du tænker på, er afgørende for kvaliteten af dine oplevelser
og din evne til at håndtere påvirkninger og begivenheder.
Stress-
kompetence er evnen til at håndtere de stressede situationer, som uvægerligt
opstår i et menneskes liv. Din livskvalitet er afhængig af evnen til at mestre
påvirkninger og stressede situationer.
Måske
er der personlige ressourcer som har brug for din
opmærksomhed så de styrkes. Måske har du overset vigtige områder, som kan
berige dit liv, give større tilfredshed og balance.
Psykoterapi og eksistentielle samtaler kan være det private rum
hvor du får tid og mulighed til at fordybe, betragte og tydeliggøre dine
inderste bekymringer, tanker og drømme.
Psykoterapi kan være en hjælp til at få et realistisk og harmonisk
billede af dine ressourcer, begrænsninger og muligheder. Når man finder større
eksistentiel klarhed, bliver det lettere at undgå stress, at være nærværende og
leve livet meningsfuldt.
Lyt til din krop
Mange
mennesker lever et stresset liv, nogle i så høj en grad at de til sidst bliver
udbrændte. Stress er det første advarselssignal, og her kan der stadig gøres
noget.
Både
krop og psyke gør opmærksom på, når noget er ved at gå galt, men det er ofte
kroppen, der først reagerer på misligholdelsen. Hvis du er opmærksom på
kroppens advarselssignaler og tager dem alvorligt, kan du forhindre, at kort
tids træthed udvikler sig til udbrændthed.
For
den, der er udbrændt, er vejen tilbage til et normalt liv ofte lang.
Batterierne er brugt op, og det tager tid at lade dem op igen.
Stresset - giv dig selv en pause:
Skab et åndehul omkring dig. Giv dig selv pauser i løbet af dagen,
hvor du kan slappe af og hente ny energi.
Foretag fx. denne øvelse, når du har brug for en pause til at
finde indre ro:
Find et sted hvor du kan være i fred og ro, træk været roligt og
fokuser på dit åndedræt.
Spørg dig selv, hvilke følelser er det, der fylder i dig lige nu.
Sæt ord på det der bekymrer dig.
Mærk dit hjerte, koncentrer din opmærksomhed på området omkring
hjertet.
Tænk på noget positivt, noget der giver dig glæde, og hold fast i
denne følelse.
Tænk på dem du holder af, fx din kæreste, dit barn, en ven eller
din kat, og hold fast i denne følelse et øjeblik.
Fokuser igen på åndedrættet og læg mærke til, hvordan det er
lykkes dig at bryde stressen, den nedadgående spiral af negativitet, som du sad
fast i.
Kroppens
mest almindelige signaler på, at der er noget galt:
- Træthed
- Søvnproblemer
- Svimmelhed
- Mavebesvær
- Brystspændinger
- Spændinger i nakke og skuldre
- Hovedpine og andre
spændingssmerter
- Lavere modstandskraft mod
sygdomme, fx forkølelse
De mentale tegn på at der er noget galt:
- Mindre energi og lyst til tingene
- Tvivl om meningen med livet
- Misfornøjelse og pessimisme
- Panikangst
- Fraværende og ineffektiv i
arbejdet
- Følelse af utilstrækkelighed og
magtesløshed
- Følelsesmæssig distance til
familie og venner
Stressrelaterede sygdomme er alvorlige. De lister sig ind på en, og
de udvikler sig over flere år. Skal man være helt rask, er det ikke nok at være
hjemme et par uger, det handler om måneder, nogle gange om år.
I de senere år har det vist sig at mange slet ikke kommer tilbage til
arbejdslivet igen, i hvert fald ikke på fuld tid eller til deres gamle arbejde.
Rehabiliteringen går langsomt.
Den kræver støtte og omsorg, samtale/psykoterapi og fysioterapi for
at lykkes.
Gør noget ved din stress, før det er for sent!