A.D Familie og Psykoterapi

Spædbarnsterapi for det lille barn (0-ca 4 år):

Spædbarnsterapi går kort beskrevet ud på, at terapeuten taler ind i de erfaringer, som hæmmer og belaster det lille barn og sætter så præcise ord på smerte, oplevelse og ressourcer, som det er muligt.

 Efter et endt forløb udtalte en mor til en 3-årig: ”før lagde andre mærke til os, fordi vores barn var sødt, genert og charmerende – nu lægger de også mærke til os, fordi de kan høre os”. Deres barn havde ændret adfærd fra at gemme sig, være bange for andres kontakt til også at føle sig frit til at vise sin umiddelbare optagethed og sindsstemning, når familien eks. var på indkøb.

Historieterapi for det større barn:

Historieterapi ligner Spædbarnsterapi på den måde, at vi taler ind i de erfaringer, som hæmmer og belaster, samtidig med at vi også medinddrager barnets historie, hvor denne kan være diffus eller ukendt for barnet.

Fra ca. 4 år bruger vi historieterapi sammen med Sandplay, da denne kombination giver barnet plads til både at bearbejde i den direkte kontakt samtidig med at bearbejde intuitivt, kropsligt og i eget tempo.

 Efter endt terapiforløb udtalte en far til en 8-årig:”nu tør han cykle om søen alene – og han gør det tit”. Deres søn var ved terapiens start bange for at bevæge sig ud alene – ville helst lege med kammerater hjemme - og undgik helst nye/ukendte ting. Efter forløbet var han mere fri og modig - turde prøve nye ting og bevæge sig ud til kammerater og på cykelture alene.

 

Spædbarnsterapi og Historieterapi handler ikke om at trøste eller tage smerten væk fra barnet, men at møde barnets virkelighed og lære det at rumme og leve med oplevelsen uden smerte. Herved frigives energi og udviklings-/udfoldelsesmuligheder.

 Når man udsættes for traumatiske forhold, oplever chok, voldsomme hændelser, som eks. at miste, blive adskilt fra nære personer, blive forladt eller fjernet, vold, voldsom sygdom eller dødsfald, kan det øge agtpågivenhed og udvikle overlevelsesstrategier/forsvarsmekanismer for at undgå gentagelser. Disse kan føre til fastlåste handle- og reaktionsmønstre for at holde smerten nede.

Selvom oplevelserne/traumerne ikke huskes bevidst, vil det lagres i kroppen, hvilket betyder, at selv det spæde barn vil kunne hæmmes i sine udfoldelser.

Vores erfaring viser, at selv helt små børn hører budskabet, dvs. barnet genkender, det der bliver sagt.

En mor havde følgende observation: ”Hans åndedræt ændrede sig, da du snakkede om operationen – selvom han var så lille, så husker han.”

Symptomerne på, at tidligere oplevelser/chok/traumer kan have skabt ubalance i barnets udfoldelsesmuligheder kan f.eks. være: kraftige vredesudbrud, tilbagetrækning, angst, koncentrationsbesvær, at ”ville have styr på alt og alle”, regression.

 Spædbarnterapi er udviklet af den franske børnepsykiater, psykoanalytiker og læge Caroline Eliacheff. Hun er inspireret af den franske børnepsykoanalytiker Francoise Dolto.

Begge er overbevist om, at spædbørn ikke bare forstår ordene, men at ordene har en terapeutisk virkning.

Begge siger: "Alt usagt binder energi".

Den danske psykolog Inger Thormann har i mange år brugt metoden på et spædbørnehjem. Sammen med Inger Poulsen, som gennem flere år har brugt metoden på Familieinstitution, uddanner hun nu terapeuter i metoden.

 

Historieterapi er en videreudvikling, som bl.a. er fremkommet i arbejdet med det adopterede barn, hvor den første del af barnets historie ofte er ukendt.

 

Hvad siger børnene om terapien:

Børnene siger oftest ingenting under terapien. De mærker og reagerer på forskellig måde. Nogen vil sidde hos mor/far, andre bliver kede af det, andre bliver urolige og nogen bliver helt stille. Nogen forsøger aktivt at være med til at fortælle og huske – men bliver oftest mere indadvendte og lyttende undervejs.

Når vi spørger barnet om det vil høre sin historie, vil det oftest det – selvom det gør ondt.

Hvad siger forældrene om terapien:

Forældrene bliver ofte overrasket over, hvordan det virker at fortælle historien – at tale direkte ind til barnets smerte/traume. F.eks. sagde en far til en 7-årig: ”selvom vi er åbne og har fortalt historien mange gange, så er det ikke på den her måde. Det er mere helt ind til benet”.

Eller som en anden far sagde ”det er befriende, at en skovl kaldes for en skovl og en spade for en spade”

 

Alle forældre oplever undervejs, at barnet regredierer – dvs. barnet gennemlever ligesom de stadier igen, hvor smerten opstod. Barnet reparerer ved kortvarigt at vende tilbage til det tidlige stadie og reagere, som det reagerede dengang, for derefter at reagere, som det ville have været naturligt på udviklingsstadiet.

 

Læs mere: 

Børn i terapi

sandplay 

adopteret/post adoption services  

skilsmissebarn 

plejebarn/barn anbragt udenfor hjemmet