Når I søger parterapi, kan der være mange forskellige
grunde. Nogle kunne fx være:
-
I
synes, der mangler noget i Jeres nærvær og samvær
-
Kommunikationen
er dårlig
-
I
føler Jer ikke forstået af den anden
-
I
skændes alt for ofte. Om hverdagsgøremål, opdragelse af børnene, økonomi,
hjemmets standard, hvem der har ansvar for hvad etc.
-
En
eller begge er i tvivl, hvorvidt I er gode partnere for hinanden – om I skal
forblive sammen eller skilles
Hvis du ikke tager sig
selv, dine behov og dine utilfredsheder alvorlig, kan det skabe afstand mellem
dig og din partner. Som tiden går mærker du måske, at utilfredsheden fylder
mere end du ønsker og glæden ved samlivet mangler helt eller delvist. Måske
oplever du endda, at stemningen breder sig til din partner og evt. børnene. I
har muligvis forsøgt at tale om det og alligevel er det ikke lykkedes at få
genskabt glæden ved samlivet.
Der findes mange grunde
til at kommunikationen bliver dårlig i parforholdet.
Virkningsfuld kommunikation er
væsentlig for et godt liv og for et levende og harmonisk samliv. Gode
kommunikationsevner alene løser måske ikke jeres problemer, men ingen problemer
kan løses uden disse evner.
Vi definerer kommunikation som den
bevidste og ubevidste udveksling af information, påvirkning og følelser
mellem to personer. Og mennesker kommunikerer uanset om det er god eller
dårlig kommunikation.
Når man indgår i
parforhold vil man have forskellige bevidste og ubevidste forventninger og
holdninger til parforholdet. Disse er grundlagt af de erfaringer man har fra
sin barndomskultur.
Derved mødes to
familiekulturer, og de kommer til at danne grundlaget for den nuværende familie,
som skal finde et fælles fundament med regler og holdninger til, hvordan
man fx forholder sig til: sine behov, lyster, pligter, arbejde, omsorg,
følelser, mad, venner, fritid, økonomi, hygiejne, rengøring, opdragelse osv.
Læs mere om dette emne her.
Parterapi, som vi har
udviklet den, er en proces og en metode, der styrker kommunikationen og
empatien og giver muligheden for udvikling til et levende og harmonisk samliv.
Gennem processen vil du
og din partner blive støttet i at blive tydeligere omkring jeres behov og
forventninger.
Processen gennem
parterapien vil de fleste gange styrke jeres forhold, fordi I viser
"nye" og vigtige sider af jeres personlighed for hinanden. Derved
øges også respekten for partnerens og egne behov og forventninger.
I parterapi, vil vi som parterapeuter:
- fokusere på tryghed, ikke på
kritik
- fokusere på jeres behov, dvs.
det der gør jer glade og tilfredse
- lære jer at kommunikere på en
måde, der sikrer, at det I siger, bliver hørt og forstået
- lære jer konfliktløsning på en
måde hvor begge kan vinde.
Nogle gange viser det sig, at I
ikke længere har lyst og/eller vilje til at fortsætte forholdet.
I skilsmissesituationen kan
parterapi være stedet hvor i "hjælpes" gennem adskillelsen og derved
får afsluttet forholdet i større forståelse, respekt eller accept. Vores
erfaring er, at rammen i parterapi også er et godt sted at aftale eventuelt
samarbejde om børnene osv.
I forbindelse
med parterapi, kan vi tilbyde Jer at være både en kvindelig- og en mandlig
terapeut tilstede.
Nogle gange
om året afholder vi weekendkurser for par, der har accepteret, at det kræver en
indsats at skabe et godt forhold.
Har I spørgsmål til os eller
vil I bestille tid til konsultation,
så ring 26 50 75 50 eller 24
60 67 33
Parudvikling i Kolding
Et tilbud, der er målrettet par der ønsker
mere end “bare at få det til at gå”.
Hvor der i parterapi ofte tages
udgangspunkt i problemer og aktuel fastlåsning, sigter par udvikling mod
optimal trivsel i parforholdet og i livet. Hermed siger vi også, at par
udvikling er for par, som ønsker at udvikle det eksisterende fundament og samliv.
Par udvikling kan også vælges som en naturlig forlængelse af et afsluttet parterapiforløb.
Her har vi fokus på processer, der fremmer
ansvarlighed, engagement, meningsfuldhed, følelsesmæssig trivsel, attraktive
mål, håb, anerkendelse, taknemmelighed, positive emotioner, personlige styrker
og det bedst mulige jeg.
Vi tilbyder både aftalte forløb, hvor I
kommer til parsamtalerne i vores praksis og intensive udviklings weekender,
hvor I deltager sammen med andre par og med overnatning på Kolding Byferie.
Kontakt os hvis du vil vide mere.
Læs mere om parudvikling

