Individuel terapi og
udviklingssamtaler tager
udgangspunkt i dine ønsker og behov. I terapien er dit liv i fokus, fordi du
ønsker afklaring, større tilfredshed og glæde.
Individualterapi er også
det private rum hvor du får tid og mulighed til at fordybe, betragte og
tydeliggøre dine inderste tanker, bekymringer og drømme.
Gennem samtalen får du
hjælp til at finde dine ressourcer, muligheder og begrænsninger.
Du får hjælp til at løse
op for de følelsesmæssige kriser, blokeringer og traumer, som stopper dig i at
leve det liv du ønsker.
Du får hjælp til at bryde
de mentale grænser, som forhindrer dig i at bruge dit fulde potentiale.
Det personlige lederskab styrkes, derved bliver du bedre til at forfølge dine
drømme og mål.
Det der påvirker vores
livskvalitet mest er ikke det vi bliver udsat for, men hvordan vi reagerer og
forholder os til det der sker.
Vi arbejder
terapeutisk ved at kombinere eksistentiel psykoterapi, gestaltterapi og oplevelsesorienteret
psykoterapi med udgangspunkt i hvad du mærker og føler, kognitiv terapi og
procesorienteret samtale, der sammen hjælper til større forståelse af egne
ressourcer og handlemuligheder.
Samtalerne
hjælper dig på forskellige måder til at se dig selv på godt og ondt, således at
du får et mere realistisk og harmonisk billede af dine ressourcer,
begrænsninger og muligheder. Dette vil hjælpe dig til at leve mere i
overensstemmelse med de muligheder du indeholder.
Individuel terapi
er også for dig der vil "rydde op i fortiden" for at komme mere
i overensstemmelse med dine grundlæggende følelser og behov, og derved få
det rigtig godt med dig selv.
Læs mere om psykoterapi
Har du spørgsmål til os eller vil du gerne
bestille tid til konsultation, så ring 26 50 75 50 eller 24 66 67 33


